Det vilde & våde vest

Da vi med lettelse og de fleste penge i behold forlod Sin City, Lost Wages eller Las Vegas, gik turen nu for alvor mod øst. Første stop var hoover dam, en gigantisk dæmning der opdæmmer Colorado river, mellem staterne Nevada og Arizona. Her efter fortsatte turen ud over arizonas næsten endeløse sletter mod Grand Canyon. Arizona er den sidste stat der tilsluttede sig de forenede stater, og har i år 100års jubilæum som delstat. En trediedel af staten ejes stadig af indfødte indianere, primært navajo stammen.

Da vi sidst på eftermiddagen nåede frem var terrænet helt fladt, der var masser af nåletræer og ikke en bakke at se. Men da vi fik parkeret bilen ved informationscenteret, og kom med en af busserne der kører langs den sydlige kant af grand canyon, kom den enorme kløft og det bjergrige landskab til syne og strakte sig så langt øjet kunne række. Størrelsen af grand Canyon er næsten ikke til at fatte når man står og kigger ud over kanten, og vi blev hurtigt mætte af de mange indtryk.

Da mørket begyndte at falde på hoppede vi ind i Ford’en igen og satte snuden mod tuba City, en lille by der ligger midt i et af indianerreservaterne. Da vi kom frem til tuba City, kunne vi først og fremmest bekræfte at ordet city i byens navn var en overdrivelse. Vi gik ind på det ene af de to hoteller og fik bekræftet at det var for dyrt, lige da vi skulle til at køre videre til næste hotel, så vi at der var en campingplads tilknyttet hotellet omme bagved, det blev vores første nat i telt, og meget passende var det også her monsunen ramte sydvest staterne.

Næste morgen pakkede vi sammen og kørte videre mod monument Valley, et velkendt syn for dem der har set western film. Monument Valley ligger i det nordøstlige hjørne af Arizona og breder sig ind i staten Utah. Det er midt i et indianernessreservat så dem ser man overalt, en sjov detalje er at de anvender en anden tidszone end den almene amerikaner, så alt efter om du er hos en amerikaner eller indianer varierer tidszonen – meget praktisk!?!?

Vejen frem til Monument Valley som lå ca 150km fra Tuba City, var helt lige og på de øde 150km var alt vi kom forbi en faldefærdig købmandsbutik, hvor undertegnede måtte ind for at konsumere to redbull’s for ikke at falde helt hen efter en knap så solid nattesøvn.
Da vi drejde af mod skiltet Monument Valley, begyndte de tårnhøje klipper at vise sig op af den flade slette rundt omkring. Det virker meget mærkeligt hvordan sådanne klipper er blevet dannet i et ellers relativt fladt landskab. Da vi kom frem til informationscenteret var der fyldt med turister og indianere i selv-modificerede-pickuptrucks der kørte guidede ture rundt i landskabet. Simon og jeg havde imidlertid vores liv for kært til at stige ombord i deres kørende dødsfælder og viste i stedet vores fanden i voldskhed ved at trodse vores lejebetingelserne på Ford’en og selv køre turen. Da vi var kommet ca halvvejs på den mudrede grus/sandvej begyndte det at styrte ned, og pludselig stod nyhedernes advarsel klar for os, lyn oversvømmelser og jordskred, så vi besluttede os for at vende om. Vores elskede Ford klarede sig eksemplarisk og var adræt som en fisk i vandet på det mudrede og stejle underlag.

Med lidt hjælp fra en af de lokale indianere i informationscenteret lykkedes det os at finde stedet hvor billedet vi bruger øverst på bloggen er taget fra, og derved tage vores eget billede heraf.

/Gustav