Ghosttowns in a Western civilization..

Efter at sundet os over de smukke indtryk i Grand Canyon og Monument Valley, kørte vi sydpå mod byen Tuscon, som vi havde fået anbefalet at besøge. På vejen sydpå overnattede vi på en campingplads i byen Flagstaff. Campingpladsen var rigtig fin, og mindede i bund og grund rigtig meget om en dansk campingplads. Da vi satte teltet op var vejret perfekt, og undertegnet fik derfor overbevist Gustav om, at pløkker ikke var nødvendigt for at holde teltet sammen, når vi blot skulle overnatte en enkel aften i dette pragtfulde vejr. Det skulle dog vise sig, at et skybrud var under opsejling, efter vi havde forladt campingpladsen for at finde noget mad nede i byen. Det var så her, at man håbede på et mindre skybrud, men dette var ikke tilfældet. Regnen stod ned i tykke stråler i omkring to timers tid, mens vi sad på en kro og spiste gode angussteaks. Nu sidder I vel og tænker – jamen hvad med teltet? Da vi ankom til campingpladsen efter at have spist aftensmad kunne jeg ikke se teltet. Vi kørte derfor et par pladser for langt, da teltet var ude af syne. Det viste sig naturligvis, at teltet var blæst en plads væk, og lå på hovedet. Efter at have fået vendt teltet rundt og lyttet på Gustavs jammerlige “I told you so” bemærkninger fik vi lynet op til teltet for at undersøge skaderne. Teltet havde på mirakuløst vis overlevet stormen som en “Jesus på vandet”. Mit håndklæde måtte dog ofre sig for at tørre de få dråber op, og vi kunne derefter få en god nats søvn i teltet – troede vi! Campingpladsen var åbenbart placeret ved siden af en jernbane, hvor godstogene kører forbi om natten. Derfor blev vi begge vækket omkring kl. 5:00 af en vanvidslyd fra et tog som passerede og ikke holdte sig tilbage fra at benytte hornet. Derefter kunne det selvfølgelig være dejlig med et par timers søvn, men nej! Campingpladser indeholder jo også små befængte børn, som skal op og larme omkring kl. 6:00. Derfor drog vi noget u-udhvilede videre mod Tuscon efter en lettere turbulent nat.

På turen mod Tucson kørte vi igennem Phoenix, som er hovedstad i Arizona. Vi havde talt om, at det kunne være hyggeligt at tage noget frokost i byen, da vi alligevel passerede. Det skal her siges, at vi naturligvis kørte igennem byen en søndag, men sjældent har vi oplevet en mere forladt storby. Byen mindede mest om en spøgelsesby, og vi blev derfor enige om, at det ville være bedre at slippe ud af byen i live, end det var at stoppe og spise frokost der. Vi kørte derfor videre mod Tuscon, hvor vi havde booket et motel at overnatte på. Ankomsten til Tuscon var dog lidt ala Phoenix, og vi kørte derfor lidt rundt i byen for at finde liv. Vi spiste aftensmad på et udmærket mexikansk sted i en forstad, hvor mange lokale også hentede deres mad. Derefter kørte vi lidt rundt i byen og spiste en vaffel på Waffelhouse. Vi fik derfor ikke verdens bedste indtryk af byen, da vi ikke rigtig så tegn på liv. Derfor anbefaler vi umiddelbart ikke folk at besøge den sydlige del af Arizona, hvis nogen overvejer et lignende road trip.

Efter Tuscon kørte vi mod den lille by Tombstone, som er en lille westernoase i det sydlige Arizona. Byen har huset en del berygtede westernikoner, hvilket kunne opleves på deres Boothill Graveyard, hvor gravstenene havde titler som “Unknown – Shot by Indians” eller lignende. Efter besøget på kirkegården kørte vi ind til byen, som er fyldt med statister, som går rundt i bedste cowboyoutfit og anbefaler spisesteder og gunfights forskellige steder i byen. Efter at have vandret lidt rundt i westernland besluttede vi os for at tage videre mod New Mexico. Vi kørte derfor østpå, da vi gerne ville opleve nationalparken White Sands, inden det blev alt for mørkt. Vi var dog nødt til at holde et mindre ophold i selskab med en betjent fra highwaypatrol, da vi åbenbart ikke havde holdt nok afstand til bilen foran. Betjentet var meget tøvende overfor min nationalitet, og ville gerne udspørge Gustav om vores relation. Gustav fik naturligvis redet ud i sagerne, og vi kunne derfor fortsætte vores rejse med tre mexicanere i bagagerummet og bilen fyldt med stoffer og våben – stupid highwaypatrol!
Vi ankom til White Sands om eftermiddagen og vandrede lidt rundt i parken, som er en masse store sanddynger, som ser helt hvide ud. Parken var igen et helt fantastisk syn, som vi også fik foreviget på en del billeder. Det var samtidig tydeligt at se, at amerikanerne brugte parken som et form for snelandskab. Vi så fx familier med medbragte slæder og lignende til børnenes store underholdning.
Efter White Sands satte vi kursen mod Austin, men skulle først overnatte på en campingplads i Alamogordo, som er det første sted, hvor der er blevet prøvesprængt atombomber. Vi fik indtaget et godt burgermåltid på den fantastiske Applebee’s, som er endnu et godt rejsetip, til folk der skal til USA. Vi havde dog planlagt, at ville tage forbi en drypstenshule i byen Carlsbad om formiddagen inden rejsen mod Texas.

/Simon