Keep Austin Weird!

vi kørte ud af staten New Mexico, kørte vi igennem Roswell, som er kendt fra en hændelse tilbage i 1940’erne hvor en mand fra det amerikanske luft våben informerede om en flyvende tallerken der var styrtet ned nær Roswell. Det er sjovt hvad sådan en historie, sand eller ej, kan generere af turist materiale for sådan en by – ALT var plastret til med aliens, lygtepæle så vel som parkeringspladsen ved macdonalds. Efter en HURTIG gennemkørsel og en sund og nærende morgenmad på macdonalds kørte vi videre til Carlsbad Caverns, som er som navnet antyder en hule, og en drypstenshule nærmere betegnet. Vi havde nu to muligheder vi kunne tage elevatoren som de mange tykke amerikanere eller gå ned i hulen af den naturlige nedgang som ville tage en ca 45 min hvilket vi gjorde. Der var en tilpas temperatur på 13 grader i hulen mod de 35-37grader udenfor.

Efter alle de mange små udsteder i Arizona og new Mexico, så vi nu virkelig frem til at møde civilisationen igen. Da vi havde kørte ca 200km i Texas uden at se noget som helst udover oliepumper, store pickuptrucks påtrykt “Texas Truck” indeholdende folk med cowboy hatte, og skilte med teksten “Don’t mess with Texas”, begyndte vi at blive desperate. Vi overnattede på en campingplads i en lille by, fort stockton. Da vi kom havde de lukket og da vi ikke kunne finde nat reservations arket tog vi chancen og lagde os på et lille stykke græs. Næste morgen fandt vi ud af at vi havde lagt i campingplads ejerens forhave, hun syntes det var fint og vi fik opholdet gratis.

Vi kom til Austin til middag den efterfølgende dag, vi gik lidt rundt i byen Og kunne ingenting finde. Downtown var stor og flot, men der var ingenting.. Det eneste vi fandt var den berømte 6th Street som er en gade fyldt med barer og spillesteder, og bidende høj blues!

Vi havde fundet et værelse i et campus område ca. 7km fra centrum. Aftnerne i Austin gik med blues og hvad dertil hører af øl og diverse. Dagene gik med at finde ud af hvor der lå noget så alm som butikker. Vi fandt et shopping mall udenfor byen, hvor et par kvindelige ekspedienter var noget interesserede i lokkerne på over min overlæbe, og mente at jeg skulle købe en t-shirt med et ordentlig moustache og teksten “girls love my curls!”, det valgte jeg dog at lade være med.

Vi fandt ud af at der rundt omkring centrum, lå nogle forskellige kvarterer hvor genbrugsbutikker med vintage tøj og skrammel var på højeste mode. Vi fik også bekræftet at overskygget også her er på mode. Austin er fyldt med små vogne, lignende en dansk pølsevogn, hvor unge mennesker sælger karrypølser, pizza, italienske ravioli osv. Det er et klart hit, billigt og lækkert – fem røde radisser herfra!

En af mine ønsker til vores tur var at komme ud at skyde med våben. Og hvilket sted ville være bedre til det end Texas? Vi fandt vejen frem til Red’s shooting range, og gik hen til disken der var fyldt med alverdens håndpistoler. Vi underskrev et papir på at vi var flinke mennesker og krydsede på vanlig vis vores fingre bag ryggen, afleverede et kørekort og så var der ellers frit valg. Da vi havde skudt 50skud med en 9mm glock 19 havde Simons jagtinstinkt fået sit fix, det havde mit imidlertid ikke. Jeg fik hurtigt øje på et flot AK47 maskingevær bag disken, men heller ikke det var nok så efter at have skudt vildt omkring mig i lidt tid, fandt jeg en 12 gauge shotgun der stod og flottede sig. Da jeg fik geværet i hænderne vil jeg ikke afvise at en hvis legemsdel voksede anseeligt. Jeg spurgte manden på skydebanen hvor slemt er rekylet på sådan en fætter var hvortil han smilede og nikkede. Det var nu ikke slemt, dog var mit bryst en smule blåt de efterfølgende dage.

Den sidste aften i Austin startede som de foregående, men da vi ville hente vores bil gik vi lidt forvirrede rundt og ledte i gaderne, hvor vi bestemt mente at have stillet den. Vi fandt ud af at politiet brugte det område hvor vi havde betalt for at parkere til nødstation på bestemte dage, og derfor var vores bil blevet slæbt væk.. Efter to taxa ture og en gåtur på 4-5km kom vi klokken 1 om natten frem til firmaet der havde vores bil. Hvad vi ikke hav med var vores lejekontrakt til bilen som lå på vores værelse godt 15 km væk.. Heldigvis var Biludlejningsfirmaet igen behjælpelige og faxede papirerne over og efter 1000kr i gebyr og en bøde på 180kr fik vi igen vores elskede Ford.

Læg mærke til den lille tekst under nummerpladen “Real men love Jesus”!

/Gustav