
Vi ankom til San Francisco sent om aftenen d. 29. juni, hvor vi havde planlagt at campere ude i terrænet. Det skulle dog vise sig, at vores campingplads lå højt oppe i bjergene omkring SF, hvor man ikke kunne se skyggen af liv. Vi fik derfor igen psyket os selv omkring muligheden for ekstreme sekter i området, som evt. ville forsøge at få os omvendt mod det hellige lys. Vi valgte derfor at søge efter moteller i området, hvilket skulle vise sig at blive en lidt besværlig og bekostelig affære. Efter at have søgt efter moteller i området (parkeret udenfor McDonalds for at bruge deres gratis wi-fi) fandt vi et motel kaldet Tamalpais som lå et godt stykke udenfor SF. Motellet krævede 119$+TAX for en enkel overnatning, grundet at vi ankom en fredag aften. Vi syntes at det lød dyrt, hvorefter ekspedienten tilbød os det til 110$+TAX. Vi fortalte derefter, at vi ikke havde penge til det, hvorefter hun kom med et sidste bud (a final offer you can’t refuse) på 99$+TAX, hvilket vi efter lidt småsnak og forundring takkede ja til. Hotellet kræver ikke nærmere opmærksomhed i denne tekst, så derfor vil jeg straks gå videre til vores egentlige San Francisco besøg.
Efter en overnatning på motellet tog vi bilen ind til SF, hvor vi gjorde brug af et “Early Bid” tilbud på 10$ for en hel dags parkering. Herefter vandrede vi lidt rundt i byen og fik på den måde dagens motion, som hjalp til forbrændingen af vores junk-indtag de seneste dage. Vi søgte derefter efter et mere fast sted at overnatte i vores dage i byen, hvor vi (med held fra Vor Herre måske) fik tilbudt en lejlighed til billige penge.
Dagene er gået med vandring omkring Fishermans Warf i Downtown, som er et af de centrale punkter i SF. Her ligger blandt andet en pendant til Torvehallerne, og der er samtidig et rigt udvalg af butikker med fisk og lækre delikatesser. Et besøg i Apple Store skulle der naturligvis også være plads til, men dette kan langt fra anbefales. Butikken bød på godt og vel 30-40 (måske 50!!) ufattelig irriterende ekspedienter, som formegentlig har haft tidligere job som facer på gaderne i SF. Samtidig var der opstillet et lille “konference-område”, hvor en ekspedient holdte foredrag omkring Apple og agerede Jobs-wannabe. Undertegnet var naturligvis rystet og lidt ked af det (trillede vist en lille tåre), men fik alligevel erhvervet sig en Apple TV som souvenir. Vi tog derefter en tur omkring China Town, som er en meget speciel bydel i SF. Bydelen huser næsten ene af asiatere og butiksskiltene er også skrevet på kinesisk. Alt virker praktisk talt som at træde ind i et stykke af Kina. På det andet gadehjørne er det italienske flag malet på hver eneste lygtepæl, hvilket indikerer at man nu er i Little Italy. Distriktet her er præget af mange caféer, italienske butikker og barer.
Vi har naturligvis også været en lille tur ude og opleve byen om aftenen, hvilket ikke blev dårligere af, at vi mødte Kasper og Karen, som også var i SF på samme tid som os. Vi fik derfor indtaget et solidt burgermåltid sammen med dem, og derefter tog Gustav og undertegnet en tur videre på bar omkring Little Italy og området Haight. Her bød de på gode øl, Old Fashioned, Classic Daiquiri og Mojito.

Den sidste dag i SF har vi taget turen til byen Santa Cruz, som ligger ca. 100 km stik syd. Her fik vi nydt en enkel burger på havnepromenaden, hvor der samtidig fandtes en stor forlystelsespark lige ud til stranden. Efter at have slendret rundt omkring stranden i Santa Cruz, og kigget lidt på nogle søløver som lå og solede sig, tog vi videre mod Outlet-byen Gilroy, hvor et udvalg mærkebutikker har skabt sig et shoppingmekka for alle shopaholics. Det skal her siges, at vi tog afsted fra SF i overskyet og halvkoldt vejr, hvorefter vi ved ankomsten til Santa Cruz og Gilroy blev mødt med 25-30 graders varme og høj solskin. Det var derfor en fornøjelse at kigge ind i de mest obskure butikker for at nyde godt af deres.

lidt shopping, og en burger på In-N-Out, satte vi herefter kursen mod Silicon Valley, som er hjemsted for de store firmaer i San Francisco. Vi kørte omkring Apple, Google og Facebook, hvilket var en halvflad fornemmelse eftersom de jo egentlig bare er kontorbygninger. Efter at have knipset lidt billeder satte vi igen kursen mod SF, hvor vi nu nyder den sidste aften i lejligheden. Det skulle dog vise sig, at vi ved ankomsten til lejligheden punkterede med vores elskede bil. Efter et opkald til National er det dog blevet fixet, og vi kan i morgen køre videre mod Los Angeles som planlagt.
Vi beklager forresten, at vores burger-side slet ikke er blevet indviet med noget som helst. Der vil naturligvis blive smidt et par billeder op på den. Indtil videre har undertegnet indtaget 17 burgers, og Gustav har indtaget 12-13 stykker.
/Simon
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.