Englenes by – anden del

Los Angeles var en meget speciel by, hvilket selvfølgelig var grundet dens enorme størrelse.
Det har derfor ikke været den nemmeste by, at “få taget under”, da udviklingen i byen er konstant, og til tider meget svær at overskue.
Dag nummer to i LA blev derfor brugt til at opsøge forskellige ting, som vi havde snakket lidt om at se, nu da vi var i byen hvor alt skete.
Vi startede ud med at køre en tur til den nordøstlige del af byen, hvor liebhaverkvarteret Altadena lå. Grunden til det var at vi gennem lidt research på “det der internet”, havde fundet ud af at Beverly Hills 902010 huset befandt sig i området. Dette måtte vi naturligvis opleve, nu da vi havde chancen i en by som LA.
Køreturen tog en 30-45 minutter, og efter et par knips med kameraet kørte vi videre mod Malibu Beach. Inden Malibu kørte vi da lige omkring området San Fernando, hvilket også ligger i det nordlige Hollywood. San Fernando var lidt en skuffelse, hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på, men “kendere” vil måske have en anelse om hvorfor vi netop valgte at udforske dette område – nuff’ said!
Efter en kort tur i The Valley, kørte vi ud mod Malibu, som også af et af de kendte strandområder omkring LA. Til vores store skuffelse var stranden under ombygning, hvilket havde voldt protester i form af skilte omkring indkørslen til stranden. Gustav og jeg tog dog et smut ned på stranden og nød en halvanden times sol (med en smule kold brise) og besluttede os derefter for at finde LA igen. Vi kørte derfor ind til den berygtede Rodeo Drive, som ligger i vest-Hollywood, hvor alle butikker med kapital har konstitueret sig. Efter at have gået en lille tur ned ad gaden og kigget på alle de butikker, hvor vi ikke havde råd til at købe noget, fandt vi os et stille og roligt mexikansk sted, som serverede hjemmelavede burrittos, hvilket blev vores aftensmad denne dag.

Efter en god gang aftensmad besluttede vi os for at tage på rockklub – nærmere bestemt den legendariske klub Whisky A Go Go, som ligger på Sunset Boulevard. Klubben har i sine tidlige dage været startskud for forskellige upcomming bands i området som fx The Doors. Efter at have betalt entré i form af en 14$ fik vi lov at kigge ind. Programmet for aftenen var 4 lokale bands, hvor ingen af dem egentlig er nævneværdige. Stedet oser dog stadigvæk af charme, og er ca. på størrelse med Voxhall i Aarhus. Samtidig var Whisky A Go Go også meget glad for at reklamere for The Doors, hvilket sikkert giver dem et par ekstra besøgende hver aften. Efter nogle koncerter smuttede vi tilbage til vores crib i øst-Hollywood, hvor vi drak os et par øl fra den lokale sprutforhandler.

Den sidste dag i LA brugte vi på at besøge Downtown, hvilket man skulle tro er “det fede sted” i LA, men der tager man fejl. Hvis nogle af læserne skulle komme en tur til LA indenfor nærmeste fremtid, skal det nævnes, at Downtown umiddelbart ikke er et must-see. Downtown har nogle store og flotte gader, som oser af charme, men butikkerne på gaderne oser mere af Hjallerup-marked (intet ondt sagt om det sted). Det der menes med denne reference er, at man ikke har at gøre med autoriserede forretninger, men rettere “en dude” som har købt et enormt parti hjem af fx Levis, og på denne måde har skabt sin egen lille “Levis-butik”. Ellers er der en helvedes masse sourvenir shops, som man ikke gider kigge ind i alligevel, og hvis man kommer til at dreje omkring det forkerte hjørne (hvilket vi selvfølgelig gjorde), havner man midt i et hjemløst afroamerikansk kvarter, hvor der praktisk talt ligger folk op og ned ad gaden på begge sider. Det var dog ikke fordi de udviste nogen trussel overhovedet, men blot endnu et tegn på LA’s ekstreme klasseforskellige.
Et enkelt sted i Downtown skal man dog besøge – området bliver kaldt Little Tokyo, og er som navnet antyder en pendant til fx China Town etc, hvor en gruppe asiatere har slået sig ned og skabt deres egen lille verden. Stedet har nogle gode madsteder og små designerforretninger, hvilket er værd at tjekke ud, hvis man er en tur i byen. Gustav og undertegnet spiste på en fremragende restaurant kaldet Daikokuya, som serverede fantastisk autentisk japans mad til billige penge. Da vi først ankom til stedet omkring middagstid, var der kø langt ud på gaden. Det er derfor en god idé at ankomme i god tid, hvis man vil have plads på dette spisested.
Den sidste aften brugte vi på at køre lidt rundt i byen og nyde den sidste LA-tid. Vi valgte at køre en tur op til Griffith Observatory, hvor man kan se ud over hele Los Angeles. Uheldigvis havde vi åbenbart valgt en dag hvor alle andre også syntes, at det var en god idé. Vi endte derfor med at køre derop for at konstatere, at der ikke var plads til at parkere vores bil – derefter køre en tur på In-N-Out Burger for derefter at køre tilbage for at finde plads. Vi endte dog med at finde en parkeringsplads til vores bil, og derefter komme op og nyde aftenudsigten over Los Angeles – ingen homoerotiske bemærkninger, tak!

Afrejsedagen startede vi med en lille tur på stranden, da vi ikke havde været vildt heldige med strandvejret i LA. Vi kørte derfor en tur ud på Manhattan Beach, som formegentlig er endnu et af LA’s lidt finere kvartere i det sydvestlige. Manhattan Beach var en dejlig strand, men igen var vejret ikke helt med os, så LA fik ikke set strandløverne i aktion. Da vi sad på stranden fik vi dog øje på et meget bekendt hus, hvilket viste sig også at have været med i Beverly Hills 902010 (vildt mærkeligt – og vi havde slet ikke regnet med, at det lå præcis der……. skål…). Derefter kørte vi en tur ind til Hollywood, hvor vi spiste os en lille morgenmads/middagsmadsburger på The Apple Pan, som er en gammel diner kendt for deres burgers og æbletærte. Det skal igen nævnes, at hvis man planlægger at besøge The Apple Pan, skal man stå i kø i lang tid, og køkulturen er en by i Rusland. Derfor gælder det bare med at være en idiot, hvilket vi selvfølgelig ikke havde problemer med. Efter måltidet blev GPS’en indkodet til San Diego, hvilket næste afsnit vil omhandle.

/Simon